[FORSKNING OM FINE LINJER OG RYNKER]

Oplysningerne på denne side er udelukkende til videnskabelige og oplysende formål. Indholdet må ikke opfattes som medicinsk rådgivning og kan ikke erstatte konsultation med en autoriseret sundhedsperson. Vores produkter er kosmetiske og udviklet udelukkende med henblik på at forbedre hudens udseende. De er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, kurere eller forebygge sygdomme. Henvisninger til videnskabelig litteratur sker med det formål at belyse ingrediensernes egenskaber og forskning i almindelighed – ikke for at dokumentere specifikke produktvirkninger. Denne forskningsside er bevidst adskilt fra vores produktsider for at overholde EU’s Kosmetikforordning (EF) nr. 1223/2009 og relateret lovgivning.

FORSKNING OM AKTIVE INGREDIENSER OG HVORDAN DE VIRKER MOD FINE LINJER OG RYNKER

HVAD FORSAGER FINE LINJER OG RYNKER?

UV EKSPONERING

OVERSKYDENDE SEBUMRYGNING

OVERDREVENT ALKOHOLINDTAG

HORMORNELLE FORANDRINGERNATURLIG ALDRINGSPROCES

Fine linjer og rynker er en naturlig del af hudens aldringsproces. Derudover findes flere ydre faktorer, som kan accelerere disse synlige tegn på aldring.

Den mest veldokumenterede faktor er gentagen og ubeskyttet UV- hudsundhed Over tid kan UV-stråling bidrage til nedbrydning af strukturelle proteiner i huden – herunder kollagen og elastin – som er vigtige for hudens fasthed og elasticitet. Daglig solbeskyttelse er derfor en vigtig del af forebyggelsen. (1)

Livsstilsfaktorer som rygning kan også påvirke hudens udseende negativt. Rygning er i studier blevet forbundet med øget aktivitet af visse enzymer (MMP) som kan nedbryde kollagen og elastin. (2)

Overdrevent alkoholindtag kan påvirke hudens evne til at opretholde antioxidantforsvaret og kan i visse tilfælde føre til synlige forandringer som udvidede blodkar. (3)

En balanceret livsstil med varieret kost, tilstrækkelig søvn, regelmæssig motion og sociale relationer er i flere studier blevet forbundet med bedre hudsundhed og generelt velvære. (4,5)

HVORDAN VIRKER C-VITAMIN [ASCORBINSYRE]?

FORBEDRER UDSEENDET AF FINE LINJER OG RYNKER, SAMT PIGMENTERING

UNDERSTØTTER NATURLIG KOLLAGENPRODUKTION

ANTIOXIDANT

GIVER GLØD

C-vitamin anvendes i kosmetik for sin evne til at forbedre udseendet af ujævn hudtone, samt fine linjer og rynker.

Det sker ved at påvirke enzymatiske processer i huden, som er forbundet med melaninproduktion – og derved kan ingrediensen bidrage til en mere ensartet hudtone med mindre ujævn pigmentering ved regelmæssig brug.
C-vitamin er en veldokumenteret antioxidant, der understøtter hudens fasthed og elasticitet ved at bidrage til vedligeholdelsen af kollagenstrukturen, som spiller en vigtig rolle for en fast og spændstig hud. Det understøtter processer, der er nødvendige for dannelsen og stabiliseringen af kollagen, og kan derved forbedre hudens udseende over tid – særligt ved fine linjer og rynker.

Som antioxidant beskytter C-vitamin huden mod ydre påvirkninger, som kan forstyrre hudens balance. Det gør den velegnet til hud, der fremstår stresset eller udsat.

For at trænge effektivt ned i huden kræver C-vitamin en lav pH-værdi – under 3,5 – for at kunne nå de hudlag, hvor den kan anvendes af huden. Fresh Vitamin C 16 er derfor formuleret med en pH på 3,4. (1,2,3)

HVORDAN VIRKER GLYKOLSYRE [AHA]?

EKSFOLIERER DØDE HUDCELLER

BINDER FUGT

GIVER GLØD

Glykolsyre er en alfa-hydroxysyre (AHA), der eksfolierer huden ved at løsne bindingerne mellem døde hudceller på hudens overflade. Dette understøtter hudens naturlige fornyelsesproces og kan bidrage til et glattere, mere ensartet udseende og hudtone. Glykolsyre er også kendt for sine fugtbindende egenskaber, som
hjælper med at holde huden smidig og hydreret.

Udover at forbedre hudens overflade og fugtniveau, anvendes glykolsyre også i kosmetik til at forbedre udseendet af ujævn pigmentering. Ved at fjerne ophobede døde hudceller og fremme hudens naturlige cellefornyelse kan glykolsyre bidrage til, at pigmenterede områder gradvist fremstår mindre synlige, hvilket over tid kan give en mere ensartet hudtone. (1,2)

HVORDAN VIRKER RETINOIDER [A-VITAMIN]?

STØTTE AF CELLEFORNYELSE

UNDERSTØTTER NATURLIG KOLLAGENPRODUKTION

FREMMER EN GLATTERE HUDOVERFLADE

BIDRAGER TIL FASTERE HUDSTRUKTUR

Retinoider er en gruppe af velundersøgte ingredienser, som blandt andet inkluderer Retinol og Retinaldehyd. Disse bruges i kosmetik for deres evne til at forbedre hudens udseende – eksempelvis ved ujævn tekstur, urenheder og synlige porer. Hos [ACTIVES] kombinerer vi Retinol og Retinaldehyd for at opnå synlige forbedringer samtidig med høj hudtolerance.

Når Retinol absorberes i huden, omdannes det gennem enzymatiske trin til Retinaldehyd og til sidst til Retinolsyre, som er den biologisk aktive form. Denne form
binder til specifikke receptorer i hudens celler (retinoid-receptorer) og påvirker genekspressionen, hvilket bidrager til en mere effektiv hudfornyelse.

Retinoider er dokumenteret til at fremme produktionen af kollagen og andre strukturelle proteiner, samtidig med at de reducerer nedbrydningen af eksisterende kollagen ved at hæmme aktiviteten af visse enzymer såsom matrixmetalloproteinaser (MMP'er). Dette bidrager til en fastere og mere jævn hudstruktur.

Derudover kan retinoider forbedre hudens tekstur og tone ved at fremme eksfoliering, reducere ophobning af døde hudceller og mindske synligheden af
pigmentforandringer over tid. (1,2,3,4)

HVORDAN VIRKER NIACINAMID?

ENSARTER HUDTONE

UNDERSTØTTER GLATTERE HUD

RAFFINERER HUDTEKSTUR

FUGTOPRETHOLDENDE FUNKTION

MINDSKER SYNLIGHEDEN AF FORSTØRREDE PORER

Niacinamid, også kendt som vitamin B3, er en multifunktionel ingrediens med dokumenterede kosmetiske fordele for hud med tendens til urenheder. Den har i studier vist evne til at bidrage til en mere ensartet hudtone, mindske synligheden af forstørrede porer og forbedre hudens tekstur over tid.

Niacinamid har i studier vist evne til at styrke hudens barrierefunktion ved at øge syntesen af naturlige lipider som ceramider og frie fedtsyrer. Det bidrager dermed til at reducere transepidermalt vandtab (TEWL) og forbedre hudens synlige fugtbalance.

Ingrediensen har desuden vist at kunne bidrage til en mere jævn hudtone og forbedret tekstur, blandt andet ved at påvirke mekanismer relateret til hudens naturlige pigmentering og ved at understøtte en balanceret sebumproduktion.

Samtidig er niacinamid blevet undersøgt for sine beroligende egenskaber og potentiale for at reducere synlige tegn på rødme og ujævnheder. (1,2)

HVORDAN VIRKER ARGIRELINE®?

AFSPÆNDER HUDEN

MODVIRKER SYNLIGE FINE LINJER OG RYNKER

GIVER FUGT

GIVER FUGTUNDERSTØTTER HUDBARRIEREN

Argireline (Acetyl Hexapeptide-8) er et peptid, der hjælper med at reducere synligheden af mimiske linjer og rynker – særligt omkring øjne og pande. Det gør den ved at efterligne en del af SNAP-25 proteinet, som er en del af det kompleks (SNARE-komplekset), der er involveret i frigivelsen af neurotransmitteren acetylcholin.

Ved at modulere denne proces kan Argireline bidrage til at reducere muskelkontraktioner i huden, hvilket kan mindske synligheden af linjer og give et glattere og mere ensartet udseende over tid.

Derudover har Argireline vist evne til at forbedre hudens fugtniveau og støtte hudens barrierefunktion, hvilket kan bidrage til en mere ungdommelig og velfugtet
hud. (1,2)

HVORDAN VIRKER MATRIXYL 3000®?

PEPTIDBASERET PLEJE

UNDERSTØTTER HUDENS FASTHED

GIVER FUGT

Matrixyl® 3000 er et peptidkompleks bestående af to signalpeptider, som i kosmetik anvendes til at forbedre hudens overordnede udseende – særligt ved synlige tegn på aldring såsom fine linjer og rynker.

Disse peptider er kendt for at kunne understøtte hudens naturlige processer ved at efterligne signaler, som normalt opstår, når huden har behov for reparation. På denne måde kan Matrixyl® 3000 bidrage til, at huden fremstår mere jævn, glat og med forbedret spændstighed over tid.

Derudover er Matrixyl® 3000 i nogle studier blevet undersøgt for sin potentielle rolle i at mindske uønsket reaktivitet i huden, hvilket gør det interessant i formuleringer med fokus på beroligende egenskaber. (1,2)

HVORDAN VIRKER COQ10?

RAFFINERER HUDENS UDSEENDE

UNDERSTØTTER HUDENS STRUKTUR

GIVER UDSTRÅLING

CoQ10, også kendt som ubiquinon, er et vitaminlignende co-enzym, som naturligt forekommer i kroppens celler – herunder hudceller. I kosmetik anvendes CoQ10 for sin evne til at understøtte hudens energiomsætning og hjælpe med at opretholde et sundt og vitalt udseende.

Hudens naturlige niveau af CoQ10 falder med alderen, og topikal påføring kan derfor være relevant i produkter med fokus på hudens udstråling, spændstighed og beskyttelse mod ydre påvirkninger.

CoQ10 er kendt for at fungere som en antioxidant, hvilket betyder, at det kan bidrage til at beskytte huden mod skadelige frie radikaler – en faktor, der ofte forbindes med synlige aldringstegn. (1,2)

HVORDAN VIRKER GLUTATHION?

ANTIOXIDANT

UDJÆVNER HUDTONEN OG SYNLIG PIGMENTERING

ØGER STABILITETEN AF F.EKS. C-VITAMIN

Glutathion er et naturligt forekommende stof i huden, hvor det fungerer som en antioxidant og bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Det består af tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin – og spiller en rolle i opretholdelsen af hudens balance og forsvarsmekanismer.

I kosmetiske formuleringer anvendes glutathion typisk i produkter med fokus på udjævning af hudtonen og forbedring af hudens overordnede udseende. Laboratorieforsøg og i visse studier har undersøgt ingrediensens evne til at påvirke overfladiske mekanismer, der har indflydelse på dannelsen af melanin – det pigment, der bestemmer hudens farve. På baggrund af disse studier er glutathion blevet anvendt i produkter, hvor man ønsker at reducere synlig ujævn
pigmentering og støtte en mere ensartet hudtone.

Nogle undersøgelser peger på, at glutathion i topisk form (anvendt direkte på huden) – særligt i koncentrationer omkring 2 % – kan være relevant i forbindelse med
reduceret synlig misfarvning i huden. Derudover har glutathion vist sig at kunne stabilisere andre antioxidanter i formuleringer, herunder C-vitamin, hvilket gør det til en ingrediens, der ofte bruges i kombination med andre aktive stoffer.

Det videnskabelige grundlag omkring topisk glutathion er i vækst, og der er behov for yderligere forskning for fuldt ud at klarlægge alle dets kosmetiske egenskaber og virkninger over tid. Eksisterende data gør dog glutathion til en interessant og multifunktionel ingrediens i produkter, der ønsker at støtte hudens antioxidative beskyttelse og fremme et klarere og mere ensartet udseende. (1)

HVORDAN VIRKER GLYCERIN?

GIVER FUGT

UNDERSTØTTER HUDENS NATURLIGE BARRIEREFUNKTION

Glycerin er en fugtgivende ingrediens, der findes naturligt i hudens lipider og hjælper med at opretholde hudens fugtbalance. I kosmetik anvendes glycerin bredt for sin evne til at binde vand i hudens øverste lag, hvilket bidrager til en blødere, glattere og mere smidig hudoverflade og derved forbedrer hudens udseende.

Ved at understøtte hudens fugtniveau og supplere hudens naturlige fugtreserver, kan glycerin medvirke til at modvirke udtørring og give huden et mere velplejet udseende. Ingrediensen fungerer særligt effektivt i kombination med andre blødgørende og beskyttende stoffer og er derfor en central ingrediens i mange fugtighedscremer og sera. (1)

HVORDAN VIRKER CALENDULA OG ALOE?

BEROLIGER

ANTIOXIDANT

GIVER FUGT

Calendula Officinalis, også kendt som morgenfrue, anvendes i hudpleje for sine blide, plejende egenskaber. Ekstrakten forbindes med en beroligende virkning og indgår ofte i formuleringer, der er udviklet til hud, der opleves som sensitiv eller irriteret. Selvom dokumentationen er begrænset, nævnes også et indhold af naturlige antioxidanter. (1,2)

Aloe vera [Aloe Barbadensis] er et velkendt planteekstrakt i hudpleje, kendt for sine fugtgivende og beroligende egenskaber takket være de naturlige polysaccharider. Disse molekyler hjælper huden med at bevare fugt. Derudover bidrager aloe vera med antioxidantbeskyttelse, som skærmer huden mod frie radikaler.(3,4,5)

HVORDAN VIRKER UREA?

GIVER FUGT

UNDERSTØTTER HUDENS NATURLIGE BARRIEREFUNKTION

EKSFOLIERER [VED HØJE KONCENTRATIONER]

Urea er en veldokumenteret fugtgiver, som findes naturligt i hudens Natural Moisturizing Factor (NMF) – en gruppe stoffer, der bidrager til at opretholde hudens fugtbalance, som kan være kompromitteret ved uren, aldrende, rødmeramt, tør og sensitiv hud. Ved kutan anvendelse (påført huden) kan urea støtte barrierefunktion og modvirke flere faktorer, der fører til tør hud.

I kosmetiske produkter anvendes syntetisk urea, som har været brugt i hudpleje gennem årtier og generelt anses for at være sikker og tolereret. Dens anvendelse spænder bredt – fra daglig fugtpleje til målrettet behandling af meget tør og fortykket hudoverflade.

I koncentrationer på 3–5 % fungerer urea primært som en effektiv fugtbinder, der efterlader huden blødere og mere smidig. Ved højere koncentrationer, typisk 10 % eller mere, har urea en eksfolierende effekt, som kan bidrage til at reducere tørre hudflager og mindske tab af fugt gennem huden.

I endnu højere koncentrationer – f.eks. omkring 40 % – anvendes urea ofte i specialprodukter til fortykket eller hård hud, især på fødder og hænder. Her kombineres det nogle gange med ingredienser som salicylsyre for at opnå en mere intensiv eksfolierende (og blødgørende) effekt. Disse stærkere produkter kan dog medføre
øget risiko for hudirritation og bør kun anvendes af professionelle.

Urea har desuden vist sig at kunne fremme optagelsen af visse andre kosmetiske ingredienser, såsom retinoider, og kan påvirke pH-værdien i vandbaserede formuleringer – derfor anvendes det også i nogle tilfælde som hjælp til at stabilisere formuleringens pH-niveau.

Formuleringer med høj koncentration af urea kan have en klæbrig tekstur og lugt, som nogle kan finde mindre behagelig. Dette er dog ofte uden betydning, når produktet anvendes på f.eks. fødder frem for mere følsomme områder som ansigt eller hals. (1,2)

HVORDAN VIRKER SOLFILTRE?

BESKYTTER MOD UVA OG UVB STRÅLING

MODVIRKER FOTOALDRING [FINE LINJER OG RYNKER; UJÆVN PIGMENTERING]

BESKYTTER HUDBARRIEREN

FORHINDRER RØDME

Solfiltre spiller en central rolle i moderne hudpleje, ikke kun for at beskytte mod solskader, men også som en vigtig støtte til hud med særlige behov. Både kemiske (organiske) og fysiske (uorganiske) filtre anvendes i kosmetiske formuleringer for at beskytte huden mod UVA- og UVB-stråling, som er kendt for at påvirke hudens udseende, struktur og fugtbalance.

Moderne kemiske filtre som Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Ethylhexyl Triazone, Diethylhexyl Butamido Triazone og Phenylbenzimidazole Sulfonic Acid giver bredspektret beskyttelse og absorberes hurtigt i huden. De anvendes ofte i lette, ikke-komedogene formuleringer, hvilket gør dem velegnede til hud med tendens til urenheder, da de ikke tilstopper porerne og bidrager til et klarere udseende.

Flere af disse filtre, herunder Ethylhexyl Triazone og Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, er kendt for deres høje fotostabilitet og effektivitet i lave koncentrationer, hvilket gør dem særligt egnede i daglig pleje, også for sensitiv hud. De anvendes ofte i kombination med blødgørende ingredienser og uden parfume eller alkohol, hvilket understøtter tolerancen hos følsom eller reaktiv hud.

Fysiske filtre som Titanium Dioxide og Zinc Oxide danner en beskyttende film på hudens overflade og reflekterer og spreder UV-stråling. De bruges hyppigt i produkter målrettet sart, tør eller sensitiv hud, da de generelt har lav risiko for hudirritation. Mikroniserede former af disse ingredienser reducerer den hvide overfladeeffekt, som tidligere var typisk for mineralske solfiltre, og giver en mere æstetisk finish – også velegnet under makeup.

UVA-beskyttelse er særligt vigtig i plejen af hud med fine linjer, ujævn tone og solrelaterede tegn på aldring, da UVA-stråler trænger dybt og påvirker hudens struktur over tid. UVB-filtre som Octocrylene og Homosalate anvendes derimod primært til at beskytte mod overfladisk forbrænding og bidrager til at modvirke påvirkninger, der kan føre til ujævn hudtone.

Solbeskyttelse er også vigtig for hud med tendens til rødme og sensitivitet, hvor UV-stråling kan forstærke uønskede reaktioner. I disse tilfælde anvendes ofte milde formuleringer med fotostabile filtre og uden kendte irritanter.

Tør hud kan også have gavn af daglig UV-beskyttelse, da solen kan forstærke transepidermalt vandtab (TEWL) og påvirke hudens komfort og synlige fugtbalance. Derfor kombineres solfiltre i disse produkter ofte med fugtbindende og blødgørende ingredienser, der hjælper med at bevare hudens smidighed.

Samlet set bidrager solfiltre til at bevare hudens udseende og kvalitet over tid. Ved at beskytte mod både UVA- og UVB-stråler understøtter de en mere ensartet tone, glattere overflade og en generel følelse af balance – uanset om huden er tør, uren, følsom eller har tendens til ujævnheder. (1,2)

HVORDAN VIRKER E-VITAMIN?

ANTIOXIDANT

ØGER STABILITETEN AF F.EKS. C-VITAMIN

BESKYTTER HUDEN MOD SOLRELATERET STRESS

Vitamin E [Tocopherol] er en fedtopløselig antioxidant, der spiller en vigtig rolle i at beskytte huden mod miljøpåvirkninger. Den forekommer naturligt i huden, hvor den bidrager til at modvirke oxidativt stress forårsaget af UV-stråling og luftforurening. Tocopherol anvendes i kosmetik både for sin effekt på huden og for sin evne til at øge stabiliteten af andre følsomme ingredienser i formuleringen f.eks. C-vitamin.

I kombination med C-vitamin [Ascorbinsyre] har tocopherol vist sig at give en supplerende beskyttelse mod solrelateret stress i huden. Flere studier indikerer, at sammensætningen af de to antioxidanter kan øge hudens modstandskraft over for påvirkninger som frie radikaler, hvilket gør kombinationen velegnet i formuleringer målrettet hud, der udsættes for sol og forurening i hverdagen.

Tocopherol anvendes ofte i lavere koncentrationer i kosmetik – både som aktiv antioxidant og som hjælpestof, der forlænger holdbarheden af olier og andre ustabile komponenter. I enkelte tilfælde er koncentrationer omkring 1 % blevet undersøgt for mulig effekt på oxidationsrelaterede farveforandringer i huden, men i daglig brug handler tocopherol primært om at understøtte hudens naturlige forsvar.

Vitamin E findes i flere kemiske former. Når det udvindes fra naturlige kilder som vegetabilske olier, betegnes det typisk med et "d-", mens syntetiske versioner identificeres med "dl-". Begge former har antioxidative egenskaber, men deres biologiske aktivitet kan variere. Studier peger på, at naturlig E-vitamin har højere antioxidant potentiale.

Tocopherol er en oliebaseret ingrediens, der afhængigt af oprindelse kan være klar til gyldenbrun i farven. Den er følsom over for ilt og lys og anvendes derfor ofte i lufttætte eller mørke emballager for at bevare sin stabilitet. (1,2,3)